Historien
WO Interior blev oprindeligt startet af Tømrermester Jens Welløv i 1905 under navnet Welløv & Ottesen. I 2008 tog Welløv & Ottesen navneforandring til WO Interior.
Gennem de senere år har WO Interior fået succes med at levere unikke inventarløsninger til kvalitetsbevidste kunder.
Som led i denne tilstadighed innovative proces har vi udviklet og patenteret en unik måde at arbejde med linoleum til beklædningen af møbler og inventar. Dette er blevet en spidskompetence, som vi i dag anvender både i relation til fremstillingen af specialinventar og møbeloverflader, men også som effektiv underleverandør til nationale og internationale møbelproducenter.
Hos WO Interior har vi en række faste holdninger og synspunkter, som alle tager afsæt i vores grundlæggende værdier.
konkurrencedygtig
Vi ønsker til enhver tid at være en konkurrencedygtig samarbejdspartner for kvalitetsbevidste kunder.
Ansvar
Vi står ved vores ansvar overfor samarbejdspartnere samt kunder.
Udviklende samarbejde
Vi indgår kun i troværdige og udviklende samarbejder.
Solidt håndværk
Vi baserer vores forretning på gode håndværksmæssige traditioner.
Professionel styring
Vi leverer professionel styring og nyeste viden indenfor vort felt.
Fremtiden
Vision
At være den mest seriøse og kompetencegivende underleverandør indenfor specialinventar og produktion af emner beklædt med linoleum, som bidrager til at løfte vores kunders markedspotentiale.
Mål for fremtiden
At styrke den positive udvikling omkring de to forretningsområder og sikre den internationale afsætning af emner beklædt med linoleum.
Mission - Sikker første gang
At være sikker første gang handler om tilid. Når vi arbejder med vores kunder om at løse deres opgaver, er det afgørende for vores forretnings videre succes, at de har tillid til, at de tanker, ideer og tegninger som skal omsættes til konkrete løsninger, bliver som forventet.
Derfor er ledestjernen hos WO Interior – at skabe sikkerhed for, at vi er den rette partner til at levere det helt rigtige første gang. Anden gang er ganske enkelt ikke en mulighed.